Koncept


Brainstorm

Idé 1


Lyskurve skema -> et visuelt skema der klarlægger ens hverdag, så man kan overskueliggøre sin hverdag, og derved se hvornår man faktuelt har tid til at løbe eller dyrke motion.

Idé 2


Man har internt i firmaet en profil, hvorpå man kan uploade billeder at sin fremgang, og se sine samlede point/statistikker over hvor langt man har løbet etc. Det kan ydermere gøres til noget konkurrence individuelt -> Månedens løber etc.




Men også på tværs af firmaer. Hvis f.eks. der var 2 Bisca fabrikker i Danmark, så kunne de hver især konkurrere mod hinanden, og der kunne måske være noget præmie involveret. Det kunne også være at chefen tilbød at give en julefrokost til medarbejderne, hvis de tilsammen fik løbet 2000 km inden x antal tid.

  • Primært på hjemmesiden
    • Privat eller offentlig
Vores primære problemstilling er at de medarbejdere som vores kunde har været ude hos, har en aktivitetskurve der ser nogenlunde således ud:




Aktivitetskurven skulle gerne have en lidt blødere nedgang. Det er forståeligt, at niveauet ikke kan være skyhøjt hele tiden, men det må være muligt at få en højere slutspurt end den nuværende. Vi skal lave en digital løsning, som kan understøtte hans arbejde.

Vi tænker en profil hvor man kan se sine personlige data, og de mål man har sat sig. Kunden fortalte os at han løbende kommer ud til firmaerne hver 8. eller 10. uge for at følge op på resultaterne, her er der optimalt hvis både vores unde o den motionerende har et fælles område de kan snakke om, nemlig hans/hendes profil.


Henrik som frontfigur


I vores tile med instruktions-videoer har vi valgt at gøre Henrik Frandsen til frontfigur for app'en og disse videoer. Her vil han forklare hvordan man bruger de forskellige maskiner, eller hvordan man laver nogle øvelser derhjemme, alt muligt forskelligt! I forhold til vores målgruppe som er så forskellig som den er, så er der nød til at være nogle forskellige alternativer til f.eks. at løbe og gå i motionscenter. I en af vores personaer har vi f.eks. en kvinde som aldrig kunne se sig selv i et motionscenter, men derimod sagtens kunne se sig selv i en dansesal sammen med sin gode veninde/kollega fra arbejdet. De her trænings-videoer er også for at vise at det er en pakkeløsning man får hos Aktiv Firma Sundhed. Det er ikke "kun" et træningscenter og nogle instrukser, det er en helstøbt pakkeløsning der kan tilpasset hver enkelt ansat, og til alle slags kunder. 



Events

Evenstne skal ikke kunne oprettes af alle personer, da vi mener det vil skabe for meget forvirring, og i sidste ende vil det skabe for mange forskellige events, hvor der på vores måde med en eller to ansvarlige, vil være færre events, men højere deltagelse. På den måde kan man også være med til at undgå at deltagerne kommer ud i de samme grupper, og aldrig lærer alle de andre kolleger at kende. Henrik Frandsen oplære nogle af de ansatte til at blive en slags "ildsjæle" til denne fitness aftale. Sådan så at de kan være en slags ambassadør for Henrik når han ikke er der længere. Vi vil gerne understrege hvor vigtigt det er at få det sociale aspekt ind over applikationen og i det hele taget motivations faktoren.  For mange middelaldrene mænd og kvinder, er det svært at vedligeholde gejsten på egen hånd. Her foreslår vi at disse events skal bringe folk lidt tættere sammen i afdelingerne, så man sammen kan opnå den her hold ånd, som der er mange firmaer der mangler. Man kan klappe hinanden på ryggen og feje de dårlige undskyldninger til siden, for lige pludselig er det ikke kun aftalen med en selv man fejer væk, det går lige pludselig også ud over andre. Selvom alle ikke kan oprette events, er der jo frit slag for at komme med gode idéer til disse. Det er her at app'en kommer til live! Når brugerne pludselig selv begynder at kaste data ind i applikationen, så bliver den automatisk vedligeholdt, og bliver ved med at være spændende.



Kategorier

Vi har snakket en del frem og tilbage om hvordan man kan gøre det fair for alle at deltage, og vi er sikre på at vi er kommet frem til løsningen! I starten snakkede vi om at inddele folk efter BMI-indekset, men fandt ud af at det ikke blev brugt længere, og i virkeligheden nok også var for "grov" til opdeling af kategorier. Derefter gik vi videre til et metode som Henrik Frandsen fortalte om, nemlig Kropsalder. På den måde har vi en fællesnævner for alle deltagerne. Det er en service som Henrik Frandsen i samarbejde med en læge, tilbyder til kunden når de starter med deres træning. Det er en slags "stresstest" som kan kortlægge helt nøjagtig hvor gammel ens krop er i forhold til ens alder. Det vil sige, en kvinde på 40 år, som er overvægtig og ryger cigaretter, vil have en højere kropsalder, fordi kroppen er i så dårlig form. På denne måde kan vi inddele deltagerne i deres respektive kategorier, sådan så at de møder mennesker i samme båd som dem selv, og derved lettere kan finde en fitness buddy. Det gør også at Bent på 50 år og 120 kilo kan konkurrere mod Ivan på 29 år og 85 kilo. Hvis vi tog udgangspunkt i at de to deltagere skulle løbe mod hinanden, så ville Bent's kilometer give flere point, end Ivan's kilometer. Fordi Ivan sagtens kan løbe 5 kilometer og er i god form, er det ikke noget fremskridt for ham at løbe de små ture, hvorimod Bent virkelig ville rykke nogle grænser.




Facebook Showoff

I selve applikationen vil der være mulighed for at offentliggøre sine resultater på facebook, eller andre sociale medier. Der vil dog også være mulighed for det modsatte. I forhold til vores målgruppe, så var det vigtigt at det var et valg man selv kunne tage, og ikke noget som app'en gjorde automatisk. Når det kommer til ens vægt, bliver det ret personligt. Men for den medarbejder der er i god form, og bare vil vise han/hun kan det hele, så er det perfekt med en share knap.



3-ring-target


  • Fremgang
  • Konkurrence
  • Underholdning
  • Sammenhold
  • Bedre liv
  • Motivation
  • Social
  • Glæde
  • Overskud
Vi har prøvet at finde nogle værdiord som vi synes Aktiv Firma Sundhed består af.

Efter at have diskuteret ordene igennem kom vi frem til vores tre kerne ord:



Den yderste ring


I den yderste ring har vi "Konkurrence". 
Det er konkurrencementaliteten der er en af de store drivkræfter bag vores koncept. Det er den der hele tiden skal få kunden til at presse sig selv en lille smule mere.

Den ydre konkurrence

En af grundene til at vi indførte point og badges, var så brugerne kunne sammenligne sin score med kollegerne i og uden for deres kategori. Tag foreksempel vores ene persona Casper. Han har et udestående med kollegaen Jesper, og de er begge i samme kropsalderkategori. Casper har lige været ude og løbe 5 kilometer, og deler nyheden med Jesper, som nu har mistet førstepladsen i deres kategori, og på den måde blive motiveret til lige at give den en ekstra skalle, så han kan slå Casper og igen være øverst i deres kategori.


Den indre konkurrence

For nogle i vores målgruppe, er det ikke så meget det at ligge øverst på rangstigen, men mere om personlige fremskridt og det brede sociale aspekt. Det at man hele tiden kan se sine mål foran sig, og at man hele tiden kan se man kommer nærmere. Man bliver tildelt belønninger i form af badges og point.


Ringen i midten


I den anden yderste ring har vi det sociale. At få samtalen igang og skabe kontakter på tværs af afdelinger. Man kan pludselig se at man ikke er den eneste der har levet lidt for usundt. I en kombination af konkurrence og nogle brugertilpassede events som f.eks. Zumba, er der mulighed for at kollegerne kan få snakket med hinanden og brudt isen på tværs af afdelinger. Det giver dem et fælles mål, og et fælles samtaleemne. Herigennem kan de sammen få nogle events op at stå.

Center ringen


I kernen af vores koncept har vi fremgang. Hvis ikke at deltageren kan se at der er sket  fremskridt efter at have trænet i en kort periode, hvorfor så blive ved. At kunne se at alt ens arbejde gør en forskel, giver motivation til at forsætte. Derfor har vi gjort så meget som muligt for at brugeren hele tiden kan se hvor langt han/hende har til at opnå sine mål. 
man kan inde i app'en se hvordan ens fremskridt ser ud og hvor man kan blive bedre. Der vil stå en masse barometer, som procent-vis bliver fyldt op jo længere man kommer i forløbet. På den måde kan deltageren få en succes oplevelse.



Hvorfor er en applikation den rette løsning til AFS?

Vi har valgt at lave en applikation til AFS fordi at den løser de problemer som vi har stillet i vores problemformulering. Applikationen skal være en slags ny social platform for medarbejderne, hvorpå de kan danne nye sociale relationer. Om det bliver ved frokostbordet eller på løbeture, så giver den i hvert fald medarbejderne noget fælles at snakke om. Tit og ofte snakker medarbejdere ikke med hinanden på tværs af afdelinger, og det er her at vores applikation kommer ind i billedet. Man kan se hvem der er i samme båd som en selv. Hvis man er nybegynder i løb og skal starte stille og roligt op, kan man melde sig på holdtræning sammen med andre som f.eks. har samme kropsalder som en selv.

    Hvorfor er WordPress en smart løsning, kontra almindelig html?

    Vi har valgt at bruge WordPress fordi at det kan levere et dynamisk design som er super brugervenligt. Når vi skal levere et produkt til kunden, føler vi at det er essentielt at kunden også kan finde ud af at udnytte hele side potentiale. Her har WordPress en masse indbyggede funktioner som er perfekt til lige netop dette formål, hvor man kan skrive nyheder ind, og samtidig indsætte billeder og video uden at skulle ind og rode i koden. 


      Hvorfor har vi valgt at app'en skal være sådan bygget op?

      Vi har valgt at bygge app'en op i store "tiles" med billeder lavet i konstrast farver der udnytter det negatve rum. Lidt i samme stil som Windows 8. Det er enkelt og intuitivt. Da nogle af disse tiles vil have både en bag- og forside synes vi det er en god måde at illustrere det på.


        Wireframes..


        Intranet! som ser ud på samme måde som vores app - hvorfor?


        Vi har valgt at beholde de tiles som vi også har i app'en, netop fordi at begge dele indeholder de samme funktioner og for ikke at skabe forvirring. 

        Hvorfor lige præcis dét indhold i app'en?

        Vi diskuterede længe frem og tilbage om hvad der skulle være i applikationen, og samlede information fra andre app's på markedet.

        • Profil
          • Der skulle selvfølgelig være en tile for ens profil, hvor man kan se sine egne mål og informationer etc.
        • Motionsplan
          • Denne tile indeholder den træningsplan som de få udleveret af Henrik Frandsen. Når man træner, så skal den aldrig være mere end et par klik væk.
        • Badges/Points
          • Under denne tile gemmer der sig et hav af "achievements" eller mål som man har sat sig, f.eks. løb 5 km. Man får så henholdsvis bronze, sølv og guld medalje når man har nået sit mål. Det udløser så nogle point, så man kan måle sig op imod hinanden, eller bare følge sine egne resultater.
        • Kostplan
          • Denne tile siger lidt sig selv, men ikke desto mindre er den uhyre vigtig. En applikation der kan give inspiration der hverdagens madlavning, så kan give et overskueligt skema over hvad man skal lave de enkelte dage så man opnår de bedste vægttabs resultater.
        • Mine Mål
          • Her er det muligt at sætte nogle personlige mål som f.eks. vægttab, løb, cykling, svømning etc.
        • Kalender
          • Kalenderen vil sammen med lyskurveskemaet kunne integreres i kundens personlige kalender, som kan give notifikationer i form af e-mails eller sms'er
        • Events
          • Her vil der dukke forskellige motions-events op når de bliver oprettet. Her kan man også skrive sig på og se hvorhenne der foregår. Den samarbejder med kalenderen, så eventsne automatisk bliver tilføjet når man melder sig til.
        • Instruktions-video
          • Denne tile indeholder en samling af videoer, hvor Henrik Frandsen instruere i at lave nogle øvelser eller viser hvordan man bruger en bestemt type maskine. Nogle instruktions-videoer så man ikke glemmer hvordan det skal gøres. Disse videoer er selvfølgelig kun tilgængelige hvis man har købt dette tilbud af AFS.


        Hvorfor ville vi lave om på AFS's hjemmeside?


        Da vi først så på www.aktivfirmasundhed.dk var det første indtryk egentlig godt. Farverne var gode og indholdet var relevant. Der var ikke så mange forstyrrende elementer, og dog! Vi blev ret hurtigt enige om, at hans forside var misvisende i forhold til hans målgruppe, firmaer.


        Disse billeder taget fra forsiden viser at han udbyder mange forskellige service, men de viser ikke de kerneværdier som han burde udstråle. Samarbejde, Team spirit og Succes.

        Vi har arbejdet med nogle forslag til et redesign af hans hjemmeside, så vi kunne få de rette værdier ud til målgruppen, pog samtidigt give det et facelift med sprøde kanter.



        Lyskurv skema








        Skemaet virker sådan:

        Et felt er lig én time

        Farv de felter hvor du 100% ikke kan træne rød. fx arbejde, børnene skal hentes eller måltider etc.

        Farv de felter hvor du måske har tid men det er ikke helt sikkert, gule. fx børnene er lige hentet, tider du måske skal lave lidt arbejde eller løbe /cykle til arbejde.

        Farv felterne grønne de tider hvor du godt kan træne (ingen undskyldninger, fx. weekenden, efter børnene er lagt i seng eller i stedet for at se hammerslag med en pose chips.)

        At få skemalagt sin hverdag kan være med til at overskueliggøre hverdagen, lidt ligesom en madplan. Man slipper for at købe unødvendige ting, og sparer derved både penge og tid.






        Udover at man manuelt kan gå ind og give de forskellige tider en farve, så hjælper App'en også en.
        Den henter informationer fra ens andre kalendere. Fx google calender, Facebook begivenheder, Mobilens egen kanlender og ikke mindst de events man har tilmeldt sig inde i selve App'en. Så hvis man har sagt at deltager i sin nevøs fødselsdag inde på Facebook, så bliver den dato og tidspunkt automatisk rødt. Dette forhindre at man kommer til at planlægge sin motion oven i et vigtigt møde.

        2 kommentarer:

        1. God idé at lade Henrik være den bærende figur. Det er bl.a. ham og hans person, der kan være med til at differentiere dette produkt fra andre ligende produkter.

          Konceptbeskrivelse kan dog sagtens være endnu mere skarp. Så vidt jeg husker jeres forklaring af konceptet er der også andre faktorer, der spiller ind i forhold til motivation.

          Og husk igen, at vi skal kunne forstå konceptet i forhold til jeres research. Forstå, hvordan I er kommet frem til netop dette koncept.

          SvarSlet
        2. 3 ring target. Værdiordene i 3-ring target er stemninger, følelser og værdier, I gerne vil udtrykke med jeres design. Lav fx moodboards, der afspejler disse værdier og test dem.

          Husk at forklar sammenhængen mellem IA, wireframes og jeres personas/scenarier... og efterfølgende iterationer i henhold til tests

          SvarSlet